Den essentielle selvfølelse

Den essentielle selvfølelse
Når vi hviler ind i en enkel og helt åben oplevelse af bare at være, i en formløs oplevelse af ‘jeg er’ uden fortid, fremtid eller andre begreber, er vi ‘hjemme’ i vores dybeste og mest oprindelige identitet.

Her er der ikke nogen selvbilleder, som skal forsvares, her begrænser vi os ikke af de mere eller mindre heldige fortællinger om os selv, som vi har opbygget gennem livet.

Vi eksisterer åbent, hjerteligt og vågent her og nu.

Når vi oplever den essentielle selvfølelse, er vi hverken identificerede med vores præstationer, status, udseende, alder, sociale rolle, historie eller noget andet. Vi ‘ER bare’.

Den essentielle selvfølelse kan derfor ikke rammes eller rystes.

Det er som nævnt den helt enkle, ordløse oplevelse af ‘at være’, af ‘jeg er’, som ikke har nogen alder, nogen status eller på andre måder er associeret med bestemte erindringer, overbevisninger eller fortælinger om os selv.

Det er den ultimative frihed og den sikreste oplevelse af at have et øje i orkanen i vores liv.

Derfor har den essentielle selvfølelse en helt afgørende placering i et dybere arbejde med identitet.