Er du til sjælemøder eller psykisk fællesøkonomi?

I de fleste af vores relationer praktiserer vi ubevidst noget, jeg kalder for ‘psykisk fællesøkonomi’. Dvs. at vi uden at lægge mærke til det, tildeler os selv og andre bestemte roller, som oven i købet ofte er modsætninger. Kender du det: Du får de lysende ideer, og din chef er lyseslukkeren. Du er den fornuftige,  mens dine børn er håbløst uforsigtige. Du er den følsomme og udtryksfulde, mens din kæreste er noget af en træmand/trækvinde. Din kæreste er den kontrollerende og overansvarlige, mens du er lidt mere utjekket og ‘afslappet’ omkring tingene. Du er optimisten, mens din kollega er den evige pessimist. Din gode ven er noget af en egoist, mens du selv hele tiden havner i rollen som den ‘glade giver’. Du er sensitiv med sans for det mystiske, mens din kæreste er super rationel og kun tror på det, der kan måles og vejes osv. osv.
 
Har du lagt mærke til, hvordan der lynhurtigt opstår en bestemt kemi mellem dig og andre mennesker, og at det kan være svært at komme ud af bestemte roller i nogle af vores relationer, når først vi har givet dem til hinanden? Det kan være ensomt og smertefuldt at indgå i den slags mellemmenneskelige forhold, fordi vi typisk hverken føler os set eller mødt, når vi oplever, at  vi bliver fastholdt i en bestemt rolle. Tendensen hos de fleste af os er så, at vi forsøger at ændre den andens syn på os og få dem til at ændre adfærd. - Men virker det? Hvor ofte lykkes vi med at lave andre om?
 
Min erfaring er, at vi kan bryde den slags frustrerende relationsmønstre ved selv at bryde ud af rollen. Det er ligesom i et skuespil. Hvis hende der spiller Ophelia i Shakespeares Hamlet, ikke længere trækker i sit kostume og siger sine replikker, kan ham der spiller Hamlet ikke længere udfylde sin rolle, og der er ikke længere noget drama. - Men forudsætningen for at vi kan bryde ud af de utilfredsstillende roller er selvfølgelig, at vi overhovedet opdager, at vi selv spiller med i ‘stykket’.
 
Det er det, mit arbejde dybest set går ud på, nemlig at hjælpe mennesker med at ‘vågne op fra’ de evigt skiftende roller vi udfylder sammen med forskellige mennesker i vores liv, og dermed ‘vågne op til’ den dybere identitet, som jeg kalder for ‘essensen’. Det er vores oprindelige harmoniske værenskerne, en oplevelse af at være sig selv uden ord, uden selvbilleder eller begreber. Når vi lever ud fra vores essens, indgår vi ikke i en uhensigtsmæssig psykisk fællesøkonomi med andre. Vi møder hinanden friskt og nyt, her og nu med åbent sind og hjerte, og når essens møder essens, opstår der det, jeg kalder for et ‘sjælemøde’. 
Den slags møder er så ligeværdige, så gensidigt respektfulde og så hjertevarme, at de efterlader os med følelsen af virkelig at være blevet mødt, og af tilsvarende af at have genkendt den anden på et helt andet plan, bag den ydre personlighed og adfærd.
 
Hvis du vil have del i mine mange års personlige og professionelle erfaringer med essens-arbejde og menneskelige relationer, så kom og vær med på mine events, retreats eller lidt længerevarende udviklingskurser.