Er det dig?

Hvem er det, der ser ud af dine øjne lige nu?
Hvem er det, der læser dette indlæg i dette øjeblik?
- “Mig”, - tænker du måske! - Og ja, men hvem er du?
 
Hvis du er bare en lille smule bevidst om dig selv, vil du have lagt mærke til, at dette ‘mig’ faktisk hele tiden skifter afhængigt af, hvilken situation du befinder dig i. Sommetider møder du måske livet fra den lidt for flinke side, fra den selvkritiske, den dømmende, den overansvarlige, den utilstrækkelige, den evigt uheldige, den sårbare, den bekymrede, den perfektionistiske, den skeptiske eller andre sider af din personlighed. Hvis du er helt ærlig overfor dig selv, vil du nok også have lagt mærke til, at det ikke altid er helt frivilligt, hvilken side af dig, som responderer på livets forskellige udfordringer.
 
Hvem af os vælger f.eks. helt bevidst at være den alt for flinke og sige ja til alt for meget, så vi brænder vores lys i begge ender?
Hvem af os beslutter os bevidst for at være vores egen værste kritiker og sige ting til os selv, som vi får det rigtig dårligt over?
Eller hvem mon helt bevidst vælger at lade den skeptiske eller mistroiske side løbe af med os, så vi sjældent eller aldrig giver os selv eller andre en chance?
 
Måske har du også lagt mærke til, at dit syn på dig selv, andre og verden skifter, afhængigt af, hvilken side af dig, du er identificeret med.
Når det er den overansvarlige side, som løber af med dig, vil din overbevisning højst sandsynligt være, at du er nødt til at tage dig af det hele, og at hvis ikke du gør det, så vil det hele ende op i kaos, fordi ingen andre tager ansvar.
Er det derimod den dovne og lidt for magelige side af dig, som har overtaget, kan du sandsynligvis finde rigtig mange gode grunde til, at det ikke er dit bord, og at det er andres job at tage sig af det, der skal gøres.
Sådan kunne vi blive ved. Hver eneste personlighedsside har sit eget filter, som den oplever verden igennem.
 
Der var engang, hvor det ikke var sådan.
Som børn var vi åbne og tillidsfulde, vi kunne se magien i livet og blive begejstrede over både stort og småt. Vi var fulde af livsglæde og energi.
 
Gennem opvæksten er vores umiddelbare væren blevet erstattet med alle mulige mere eller mindre negative fortællinger om os selv og andre, vores sansninger er blevet til synsninger, og i stedet for bare at være, skal vi nu være et eller andet. Vi lærer at identificere os med sociale og kulturelle roller, med vores evner, køn, alder, udseende osv. osv. -
 
I takt med at vi ikke længere blot er centreret i en helt enkel og frydefuld oplevelse af væren, bliver vi gradvist mindre nærværende og mister evnen til at opleve livets dybere skønhed og lykke.
Heldigvis er vores essens, vores oprindelige harmoniske værenskerne stadig derinde. Det som kigger ud gennem dine øjne lige nu, er dybest set det samme som så verdens lys for første gang, da du kom til verden. Det er stadig den samme uskyldige og velmenende sjæl, der udgør din inderste spirituelle kerne. Din frydefulde oprindelige oplevelse af at være er der stadig. Det er et spørgsmål om at bryde ud af de ofte ubevidste roller og sætte dig selv fri som sjæl.