Hvad koster din kærlighed?

Billede - Hvad koster din kærlighed (hvid baggrund).png

Tja, du bliver måske en smule provokeret over mit spørgsmål.

For vi allesammen ved da godt, at ægte kærlighed ikke kan købes for penge.

Kan det vel? 

Eller kan ‘kærlighed’ måske alligevel købes, bare for alt muligt andet?

Lad mig spørge på en anden måde:

Hvis din partner ikke opfylder de behov som du mener at han eller hun bør opfylde, hvordan reagerer du så? 

Hvis du gør noget godt for din partner, bliver du så skuffet eller føler dig forurettet hvis ikke der enten kommer en hvis mængde taknemmelighed eller en god gerning retur i et eller andet omfang?

Og hvis din partner gør noget for dig, kan du så komme til at føle, at du står i gæld?

Oplever du og din partner indimellem at stå i frustrerende situationer, hvor i hver især disker op med alt hvad I mener at I skylder hinanden?

Situationer hvor I måske verbalt er i fuld igang med at gøre en eller anden form for regnskab op imellem jer?


… Kommer du måske alligevel til at bruge ’kærlighed’ som en slags valuta? 

Og når dette sker, er der så overhovedet stadig tale om kærlighed?

Fordi hvis vi skal være helt ærlige med os selv, er ‘kærligheden’ mellem os mennesker, så i virkeligheden ikke oftest på betingelse af noget? 

Min erfaring er, at i vores relationer med hinanden, er kærligheden oftest betinget af, at vi lever op til forskellige kriterier.

I parforhold. I venskaber. I familierelationer.

Kærlighed er ofte, helt uden at vi er særligt bevidste om det, noget vi kun giver, viser og gør, når vi føler at modparten opfylder bestemte betingelser.

Sagt på en anden måde, hvis vi ikke får noget tilbage den anden vej, så stopper vi med at være kærlige. 
Ja, vi kan helt stoppe kontakten med hinanden, selvom vi måske på indersiden stadig mærker, at vi holder af hinanden.

Dette gør vi ikke fordi vi er onde eller tarvelige mennesker. Det sker jo oftest, helt uden at vi er opmærksomme på hvad det egentlig er der sker.

---

Spørgsmålet er, hvad er det så, der typisk sker, som vi ikke er bevidste om?

Det jeg oplever er, at vi meget af tiden går og dømmer hinanden, fordi vi er propfulde af forventninger til hinanden.

… Forventninger som aldrig er blevet afstemt og som grundlæggende bygger på ubevidste selvskabte idealer og tanker om, både hvad kærlighed er og ligeledes om, hvordan hinanden burde være.

Vi kigger på og lever altså med hinanden gennem slørede briller, hvor igennem vi vurderer og dømmer, for til sidst at beslutte om vores partner og andre fortjener vores kærlighed og opmærksomhed.

---

Men findes der så svar på livets store kærlighedsspørgsmål?

Jeg oplever dybest set, at vores helt oprindelige og dybeste natur, er kærlighed.

Desværre (men en nødvendighed for livet er) at vi pakker os ind og afskærmer os fra vores inderste kerne (kærlighed), for at ‘forsvare’ os mod verden.

Det afholder os, på mange måder fra at være den vi virkelig er og give af den kærlighed vi er født med.

I stedet, så skaber vi igennem livet et verdensbillede, hvor vi bl.a. får en holdning og forventninger til, hvordan andre skal være. Ligeledes hvordan vi selv skal være, for at fortjene andres kærlighed.

Det skaber nemt frustrationer og hjertekvaler at forsøge at få andre til at passe ind i de skabeloner vi har skabt.

Vi er pludselig heller ikke særligt frie i vores relationer.

Mange af os ender - før vi ved af det - op med at bruge det meste af vores tid på at forsøge at opfylde vores partners (eller andres) behov, forventninger og krav til os, blot for at kunne føle os rigtige og berettiget til kærlighed.

… Men kan vi mon nå dertil hvor vi dropper forventningerne og de urimelige krav til hinanden?

 Kan vi nå til et sted hvor vi tager ansvar for os selv og begynder at være mere kærlige overfor hinanden helt uden betingelser.?

 Altså, kan vi dele ud af os selv som kærlighed, uden at det afhænger af, at modparten skal gøre bestemte ting eller være på bestemte måder?

Og kan vi nå til et sted hvor vores dybeste længsler, behov og drømme faktisk bliver opfyldt som frugten af, at vi lever mere udfra vores inderste kerne af betingelsesløs kærlighed? 

Hvis du spørger mig, så er svaret JA.

Blandt andet derfor, er jeg også stor tilhænger af min mand, Ole Vadum Dahl’s tilgang, i forhold til vigtigheden af de 5 måder at oppe sig på.

At ‘vokse op’, ‘åbne op’, ‘rydde op’ og ‘vågne op’, så vi uden forbehold kan ‘lyse op’ for hinanden og ude i verden.

[Læs mere om de 5 opper på bloggen]

Jeg mener at Ole, igennem disse fem aspekter, belyser en meget direkte vej henimod at kunne leve med større bevidsthed om den rene betingelsesløse kærlighed, som vi dybest set er skabt af og som udgør vores inderste kerne.